23948sdkhjf

Irma fjerner plastikbestik fra hylderne

60 millioner enheder af glas, tallerkener og bestik i plastik bliver kylet ud af Irma, oplyser Coop.

Næste uge bliver det ikke muligt at finde plastikbestik i Irma. 

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Dermed imødekommer Coop et EU-direktiv, der forbyder tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af plastik til engangsbrug. Det forventes formelt vedtaget til foråret.

Forbuddet skal medføre, at mængden af plastikaffald på europæiske strande reduceres med 17 procent.

Coop, der er kæden bag Irma, har besluttet, at engangsservice skal fjernes fra butikkerne. Og det skal ske denne uge.

Dermed ryger alle engangsglas, tallerkner og bestik lavet af plastik fra butikkerne. De bliver fjernet fra hylderne i denne uge og vil blive givet væk.

- Irma vil donere de varer, man har fjernet, til en velgørende organisation, der kan sikre, at de bortskaffes korrekt efter brug, skriver Coop i deres pressemeddelelse.

I alt betyder det, at 60 millioner enheder plastik skal skrottes.

- Problemerne med plastik i naturen er alt for store, siger Søren Steffensen, der er direktør i Irma, i pressemeddelelsen.

- Der findes mere bæredygtige alternativer. Ved at gå foran kan Irma forhåbentlig være med til, at der generelt kommer mere bæredygtige varer også på dette område.

Coop har en plan om at nedbringe sit plastik- og emballageforbrug med 25 procent. Det kommer dog til at kræve flere tiltag, som kæden agter at fremlægge i starten i 2019.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11